Foredrag: Sarah Arnd Linder
Sarah Arnd Linder er 39 år, dansker, der har boet i Israel i 17 år, hvor hun har taget det meste af sin uddannelse – Bachelor i Conflict Resolution and International Affairs fra Interdisciplinary Center Herzliya og en Master i Mellemøsthistorie fra Tel Aviv Universitet, Israel.
For ti år siden grundlagde Sarah “Political is Personal – PiP” – et projekt, baseret på interviews med israelske og palæstinensiske kvinder, der frit fortæller, hvorledes konflikten har påvirket deres hverdag.
Sarah har afholdt adskillige foredrag om PiP, primært i Danmark, men også i Frankrig, Finland, Israel, USA, Tyskland og ved EU-Parlamentet i Bruxelles.
Denne gang vil hun dog komme ind på sit eget, personlige forhold til Israel – sin personlige tilknytning, sine erfaringer og oplevelser i området, som har været med til at skabe hendes politiske holdninger i forhold til Israel og de palæstinensiske områder.

Vallensbæk Rådhus
