Foredrag: Susanne Romny
”Livets Vandring – En vandring i livet”
Vandring, livskvalitet og ro…
Susannes ønske er at dele og formidle den glæde og livskvalitet hun selv har fundet, i kraft af sin passion – vandring.
Susanne åbner for de tanker, hun gør sig omkring livet med fokus på en positiv tilgang, som giver hende en indholdsrig hverdag, med vandring og friluftsliv som inspirationskilde. Herunder hendes Camino vandringer.
Det at finde sin egen passion i livet, der kan løfte og bære os videre, er en gave. En gave og en rejse, som i svære – måske stressede perioder, kan være pusterummet og den stille oase som giver plads til at finde ind i sig selv – med plads til at finde sit ståsted og en styrke til at komme videre. Eller måske blot finde glæden og taknemmeligheden, over det at være til og værdsætte nuet.
Susannes mål er, at inspirere til en aktiv livsstil og et velvære, som giver den ro der skal til for at hvile i sig selv.