Samtalesalon: Hemmeligheder
Kom og vær med i samtalesalonen og del historier, – i dag skal vi hver især fortælle om hemmeligheder. Det kan være gamle hemmeligheder – enhver familie bærer på hemmeligheder, altså noget man ikke talte om, men som var der – og som måske først blev kendt mange, mange år efter. Det kan være gode hemmeligheder – og mere barske hemmeligheder. Det kan også være hemmeligheder af mere ny dato – som ikke er hemmelige længere. Mange af jer har jo gransket slægtshistorie – og fundet spændende ting frem om familien. Andet har vi fundet af ad omveje. Måske havde vi flere søskende, fætre, kusiner etc, end vi vidste– måske var vores far med i modstandsbevægelsen – måske havde ens onkel en fast elskerinde, der var med familien på ferie – og så videre – der er mange sjove og forunderlige hemmeligheder – som godt kan tåle at se dagens lys i en Blixen samtalesalon. Tag gerne 2 historier med!

Vallensbæk Rådhus

