Udflugt til Cirkusmuseet
Cirkusmuseets samling er Nordeuropas største af sin art. Den består af over 110.000 forskellige effekter, heriblandt mange tusinde billeder og plakater, kostumer og rekvisitter, personlige notesbøger, cirkusprogrammer samt avisudklip.
Langt størstedelen af genstandene stammer fra artisten Ølund Barlys store cirkus- og artistsamling, der også har dannet grundlag for skabelsen af Cirkusmuseet. Siden er også tryllekunstneren Truxas samling kommet til, ligesom en lang række genstande er tilkommet fra både privatpersoner, artister, cirkus og andre museer og arkiver.
Efter vi har set museet spiser vi sandwich / øl eller sodavand, egenbetaling: 120 kr.
Vi tager toget fra Vallensbæk station kl. 9.32. Kommer du på anden vis, er adressen: Cirkusmuseet, Hovedporten 6, 2650 Hvidovre. Du skal være der senest kl. 10.15, hvor rundvisningen starter.
Der kan maksimalt deltage 35 personer.